Viden er magt, men hvis den ikke er let tilgængelig er den ikke brugbar. Det så den amerikanske forsker Vannevar Bush allerede lige efter 2 verdenskrig [As we may think]. Bush beskrev for første gang hvordan et hypermedia system kan skabes, dog kun på papiret.
Hypermedia defineres:
* En avanceret teknologi til at organisere information
* Teknologien skal også tilbyde struktureringsmekanismer. Der gør det let at overskue information.
* Desuden skal teknikken give mulighed for samarbejde i udarbejdelse af dokumenter og publicering af dokumenter.
Vanneevar Bush’s system betegnes som et første generations Hypermedia system. Jeg vil nu præsentere tre anden generations Hypermedia systemer. Der er i litteraturen beskrevet flere forskellige systemer. Udgangspunktet for dette skriv er de tre systemer KMS, InterMedia og NoteCards.
Hvordan præsentere systemerne informationen for brugeren.
Informationsside:
De tre systemer benytter alle grafisk visning af informationerne i systemerne. Der er dog markant forskel på hvordan de udnytter den grafiske skærm.
KMS viser som udgangspunkt kun den bruger valgte side. Når nye links følges erstattes den viste skræm med den nye. I KMS vises informationen som udgangspunkt kun et grafiskvindue. Alle informationerne vises altid. Informationer der fylder mere end en side skal opdeles i flere sider.
InterMedia benytter vinduer til at vise de forskellige informationer, og når der følges en link åbnes, der et nyt vindue hvor informationerne præsenteres. Her kan en informationsside have en vilkårlig størrelse og det er muligt at ”scrolle” på en side.
NoteCard opdeler og informationerne på mange små sider, alla KMS. Når siderne skal vises er det på en grafisk skærm. Hvor der kan være mange sider åben på en og samme gang.
Det interessante ved de tre systemer er, at de gør meget ud af hvordan, at det er en grafisk visning og at de kan vise andet en tekst.
Når vi nu kan vise informationen. Hvordan binder, de enkelte systemer disse sider sammen. Det er derfor interessant, at se hvordan de enkelte systemer definere links.
Links:
KMS har defineret to typer at links. En trælink til underlæggende træstrukturer og en der beskriver yderligere information også kaldet for annotation. Meningen med KMS er at “normale” links linker til en hierarkisk struktur som kan samles til en “udskrift”, men medmulighed for at angive yderligger information via annotationer.
Linkene i KMS er envejs, men det er valgt ud fra at det skal være hurtigt at følge links og komme tilbage igen. Linkene i KMS har ikke brug for en underopdeling eller have tilknyttet yderlige information, da de kun linker til en helside i KMS.
InterMedia her er links to vejs, og samlet i “webs”/Maps, der giver mulighed for forskellige views over information. Alt kan være links. Links vises med små ikoner. Når man klikker på et link som peger flere steder hen vise en liste med linkene og brugeren vælger så. Det er muligt i InterMedia at have sine egne linksstrukturer.
NoteCard’es Links er to-vejs. Links peger fra et område på et kort til et helt kort. Måden at bruge links er meget identisk med hvordan KMS er på link. I NoteCard samles information ”i kasser” og en side skal mindste være i en kasse.
Ændring af information
For alle systemerne gælder, at det er muligt at ændre i indholdet på siderne. Men det meget forskellige løsninger de tre systemer har valgt. Men generelt er det simple løsninger.
For KMS her kan alle ændre og rette i siderne. Det er muligt at have flere versioner at siderne, når der rettes på en side. Oprettes der automatisk ny version af siden.
InterMedia gælder det at det er designet til flere brugere. Der er et helt rettighedssystem, der sørger for at det kun er brugere med korrekte rettigheder som kan ændre i indholdet på siderne. Disse rettigheder er opdelt så de også virker på det at oprette links.
NoteCard er kun beregnet til at få enkelte personer retter i siderne. Hvorimod den primære fokus i NoteCard er visning af informationer.
Sammenfatning:
Artiklerne afspejler meget godt de problemstillinger som var gældende i 80′erne med begrænset udbredelse af internet og personlige computere. Derfor er systemerne, designet i lukkede kredsløb med en begrænset brugerskare og en indbygget begrænset mængde viden.
KMS brugsområde er elektroniske bøger, manualer, brugergrænsefalder til præsentationssystemer. Med vægten lagt meget på hastighed og enkelthed. Afvikles på meget specialiseret hardware.
InterMedia er mere lavet som et allround informationssystem med vægten lagt på at strukturere viden gennem forskellige linkssamlinger til forskellige brugertyper. Brugerne her er tiltænkt studerende og læreanstalter. InterMedia er også det system som har mest styr på brugerne. Systemet er lavet i et mere åbent platform(MAC).
NoteCards er mere tiltænkt som et brainstormingssystem til at strukturere viden samt at det kan bruges til at browse efter information. Men lavet på specialiseret hardware og software.
Det er spændende at det er mange af de problemer de havde i dengang vi også vi slås med i dag.
Vores private hypermedia system i dag er internettet. Her er der rigtigt megen viden, præsenteret på en ganske ustruktureret måde. Der findes forskellige sider som prøver at samle viden: Google, wikipeida, egne bogmærker og bibliotekerne, men det er bestemt ikke godt endnu.
Wikipedia er nok det bedste eksempel noget vi alle kan anvende. Her samles informationen i sider og det er muligt at rette i al informationen. Så det vi i dag har er et megastort NoteCards system som vi alle leder efter viden i.
MEN hvem garanterer for oprigtigheden af informationen og hvad er sandheden. Dette får vi sikkert ikke svar på!
